IS

På nettsiden:

Kontakt oss

Om IS

Temaoversikt:

1968

Afganistan

Antikapitalisme

Antirasisme

Faglig kamp

Klima

Krigen i Irak

Kultur

Kvinnekamp

Marxisme

Midtøsten

Nasjonalisme

Økonomi

Søk i arkivet

Avansert

website stats

space
space

boks Hva skjer

boks Lenker

boksInternasjonal Sosialisme

Møter, seminarer, demoer. Se hva som skjer. [mer]

Motstand på nettet [mer]

Abonner på Internasjonal Sosialisme. [mer]

Antiracistisk bevægelse i Danmark

Ved EU-parlamentsvalget i juni fordoblede Dansk Folkeparti deres stemmetal til næsten 15 %. Det viser den voksende racisme i Danmark. Heldigvis er der opstået en antiracistisk bevægelse.

linje

Publisert: 17.10.2009

Et væsentligt element i den antiracistiske bevægelse er almindelige menneskers modstand imod behandlingen af asylansøgere og deres børn. Denne modstand har fået et aktivistisk udtryk bl.a. i gruppen “Bedsteforældre for Asyl”, der synger foran asyllejrene, og sammenslutninger af præster, læger og psykologer, der i medierne og ved taler til demonstrationer fordømmer behandlingen af asylansøgere.

Det fælles udgangspunkt for disse grupper er humanisme. I januar 2009 gik 6.000 mennesker på gaden for et anstændigt Danmark. Normalt kræver organisering af en demonstration på 6.000, at store politiske organisationer mobiliserer. Initiativet til denne demonstration var taget af en enkelt person og størstedelen af mobiliseringen foregik via mail. En væsentlig faktor i mobiliseringens succes var, at venstrefløjen og palæstinenserne i forvejen var aktive i protest imod Israels bombning af Gaza.

Kampen om ungdomshuset

En anden del af antiracismen udspringer fra kampen om ungdomshuset i København. Ungdomshuset blev ryddet i marts 2007. Efter 7 måneders demonstrationer, inklusiv en række gadekampe, lykkes det med aktionen kaldet G13 i oktober med en ikke-voldig, civilulydighedstaktik, endelige at vende folkestemningen. Det lykkes fordi taktikken kunne mobilisere 5.000. Og fordi det på grund af demonstranternes bevidste afståelse fra vold blev tydeligt, at det var politiet der var voldige. Demonstrationen var en sejr for ungdomshusbevægelsen, der fik et nyt hus. Men den betød også, at der blev skabt et nyt venstrefløjsmiljø, der gik aktivt ind i den antiracistiske kamp. Dette miljø brugte de erfaringer de havde fået i ungdomshusbevægelsen. Den første store aktion, også baseret på civilulydighed, kom et år senere, i oktober 2008. 2.000 aktivister gik til en af de store asyllejre Sandholmlejren. Demonstrations erklæret formål var, at lukke Sandholmlejren, ved at åbne den. Dvs. at rive hegnet ned, rundt om det fængsel, der udgjorde en del af Sandholmlejren. Det lykkes aldrig, alligevel blev demonstrationen en succes, fordi det lykkes at involvere både Bedsteforældre for Asyl, præster og mange andre fra den humanistiske del af antiracismen. Kombinationen af den brede deltagelse, og en civilulydighedstaktik udført af dem der ville, betød, at demonstrationen skabte en væsentlig mediedebat.

Asylansøgerne selv

Det tredje element i modstanden imod racismen er asylansøgerne selv. 60 irakere, som den danske regering ville tvangshjemsende til Irak er flygtet ind i en kirke for at undgå, at blive sendt hjem. Den første dag Irakerne var i kirken mødte 120 spontant frem for at støtte dem. Med udgangspunkt i denne støtte er det lykkes at skabe en bevægelse, der arbejder for at irakerne skal have opholdstilladelse. Bevægelsen indeholder både aktivister der var med til at organisere “Luk Lejeren” og aktivister med et humanistisk udgangspunkt. Bevægelsen bruger humanistiske argumenter for opholdstilladelse til Irakerne.

Det er lykkes den antiracistiske bevægelse at skabe et stort mindretal der mener, at Danmarks behandling af asylansøger er uacceptabel. 40 % af befolkningen mener, at irakerne skal have opholdstilladelse. Imod 25 % da de flygtede ind kirken.

De resterende 60 % af befolkningen er ikke overbeviste racister. De har deres holdning, fordi den antiracistiske bevægelse kun har formået at udfordre det dominerende racistiske mediebiled ved enkelte lejligheder. På trods af dens voksende styrke er det endnu ikke lykkes at skabe et samarbejde med fagbevægelsen. Og i folketinget et socialdemokraterne i bedste fald tavse og venstrefløjen benytter kun humanistiske argumenter. Styrken ved humanistiske argumenter er, at de tager udgangspunkt i det enkelte menneske, derfor kan rigtig mange identificere sig med denne persons skæbne.

Magthaverne bruger racismen

Problemet opstår når de humanistiske argumenter står alene. Fordi de ikke viser, hvordan magthaverne bruger racismen som legitimering af krig og til at udhule rets- og velfærdsstaten ved at splitte modstanden imod udhulingen. Derfor giver en kombination af humanistiske og politiske argumenter den stærkeste antiracisme.

Nogle eksempler fra Danmark: Tegningerne af Muhammed som terrorist, som Jyllands Posten bragte, viser, hvordan racismen bruges til at retfærdiggøre krig. Ifølge muslimsk tro har Muhammed sagt: “Jeg efterlader mig to vægtige ting, nemlig Koranen og mit personlige eksempel. Hvis I holder fast ved disse, vil I aldrig fare vild“. Ved at påstå, at Muhammed er terrorist siger man dermed, at alle muslimer er terrorister, og dermed legitime mål i krigen imod terror.

I Februar 2008 blev tre personer anholdt for at have planlagt et mord på Kurt Vestergaard, der havde tegnet tegningen af Muhammed som terrorist. Den ene, der var dansk statsborger blev løsladt samme dag, mens de to andre tunesiske statsborgere, blev dømt ved hjælp af den særlige terrorlov. Dvs. hemmelig bevisførelse og administrative domme. Dette totale brud på almindelig retssikkerhed, hvor alle stilles for en dommer og bevisførelsen er offentlig, blev kun accepteret, fordi det gik ud over to muslimer. Men den første underkendelse af retssikkerheden skaber mulighed for flere, fx imod strejkende arbejder.

Forringelser af velfærden

En af de diskriminerende forringelser af velfærden som regeringen har gennemført er at skære i kontanthjælpen til indvandre. De indvandre der allerede får en lavere kontanthjælp vil være mindre tilbøjelige til at yde modstand imod nedskæringer i den højere kontanthjælpsydelse. Dermed svækkes mulighederne for at bevare det nuværende kontanthjælpsniveau, også for dem der stadig modtager den høje ydelse. Det er ved at pege på denne effekt, hvor diskriminerende tiltag bruges til at splitte arbejderklassen mellem indvandrer og dansker, ved først at forringe retssikkerhed og ydelser for indvandrer og siden hen for alle, at det kan lade sig gøre at involvere flere i den antiracistiske bevægelse. Fordi det viser, at antiracismen ikke bare er et moralsk spørgsmål, men også en nødvendighed for at bevare velfærds- og retsstaten. Hvis ikke venstrefløjen og fagbevægelsen bidrager med denne dimension af antiracismen er der ingen, der gør det.


printPrint-versjon

tipsTips en venn:

tips
tips
space

space

Til toppenTil toppen

ForumKommenter denne artikkelen (Krever innlogging).


space

Logg inn



Husk meg

Ny Bruker


RSS-feed

Siste 5 saker:

Ny nettside

... [mer]

20.01.2017

Ny nettside

Internasjonale sosialister har fått ny nettside: internasjonalesosialister.no ... [mer]

02.01.2017

Ingen norsk imperialist-krig! Ingen legitimitet for bombing!

... [mer]

21.11.2015

Imperialistiske stormakter har satt det syriske folket til side

30. oktober satt stormakter og diktaturer seg til bords i Wien for å drøfte hva de vil med Syria. Den syriske sosialisten Ghayath Naiss ... [mer]

18.11.2015

Deres kriger - våre døde

NPA (Frankrike) om terrorhandlingene i Paris 13. november. Oversatt til dansk av Internationale Socialister og publisert i Socialistisk ... [mer]

18.11.2015

INTERNASJONALE SOSIALISTER // PB 9226, 0134 Oslo. // Tel: 22 20 17 89 // Fax: 22 20 35 70. Epost: intsos@intsos.no. Teknisk: webmaster@intsos.no.